Miljøpolitisk Netværk
Hvordan laver vi løsninger, som sikrer miljøet og skaber vækst på samme tid?
I hvor høj grad kan og skal Danmark være foregangsland på miljøområdet? Hvordan udnytter vi bedst vores ressourcer til gavn for både miljø og erhvervsliv? Og hvor går grænsen mellem miljøhensyn og overregulering? Det miljøpolitiske netværk tager fat på de store spørgsmål om fremtidens mål og udfordringer på miljøområdet, og det debatterer konkrete løsninger på aktuelle problemstillinger.
Netværket samler aktører, som beskæftiger sig med miljøpolitik fra forskellige vinkler, og det udfordrer medlemmer og oplægsholdere til at finde løsninger og skabe debat. Netværkets brede medlemskreds skaber rammen for mangefacetterede debatter og erfaringsudvekslinger. Samuelsen tiltrækker de bedste oplægsholdere og lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert netværksmøde, fordi det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i det offentlige, interesseorganisationer og private virksomheder, som arbejder med miljøpolitik. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i København. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Kapitalens klimaansvar: Kan penge redde klimaet?
tirsdag den 24. november 2026 - 09.15
Grisefirepart: Fremtiden for dansk grisevelfærd?
onsdag den 10. februar 2027 - 09.15
Når krisen rammer forsyningen: Hvad betyder det for miljøet?
onsdag den 14. april 2027 - 09.15
Havet som spisekammer (Fællesmøde med Fødevarepolitisk Netværk)
onsdag den 19. maj 2027 - 13.30
Ordførerdebat: Hvad er ambitionerne for Danmarks miljøpolitik?
onsdag den 1. september 2027 - 09.15
Grøn bremse i Bruxelles?
onsdag den 10. november 2027 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
