Arrangement
Havet som spisekammer (Fællesmøde med Fødevarepolitisk Netværk)
Miljøpolitisk NetværkKøbenhavn
Et stærkt dansk fiskeri kræver et hav, hvor fiskene kan leve og bestandene udvikle sig. Men hvordan sikrer vi både et bedre havmiljø og et fiskerierhverv, der kan investere, udvikle sig og levere fødevarer? Kvælstofudledning og iltsvind påvirker livet i havet, mens fiskeriets metoder og regulering har betydning for både miljøet og erhvervets fremtid. Vi bringer de centraler problematikker til overfladen og diskuterer hvordan havmiljøets tilstand og reguleringen påvirker dansk fiskeri. Hvordan afvejes hensyn til bestande, havbund og økonomi, og hvad betyder miljøkrav og indsatsen mod kvælstofudledning for dansk fiskeri? Og hvordan påvirker krav til pris, kvalitet og miljø afsætningen af danske råvarer fra havet til detailhandel og storkøkkener?
Oplægsholdere
v/ Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmark Pelagiske Producentorganisation & Alexander Holm, naturformidler, radio- og podcast vært
Tid og sted
Sea Circle, Kalvebod Brygge 43, 1560 København V
19.05.2027
13.30-16.00
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Medlemskab