Fremtidens Offentlige Ledelse - Aarhus
Hvordan leder vi vores organisationer, så de er gearet til samfundets stigende kompleksitet?
Samfundet står over for nogle strukturelle problemer, som synes svære at få greb om med de klassiske lineære løsninger, som vi kender fra den offentlige leder-værktøjskasse. Kompleksiteten af problemerne stiger, og vi må sande, at flere penge og ressourcer ikke altid er løsningen.
Men hvordan håndterer vi den stigende kompleksitet i samfundet? Hvordan kan man som leder skabe forandringer i styringsregimerne og den stramme organisering? Kan man øge fleksibiliteten og sin ledelse, så effektiviteten stiger? Og hvilke løsninger skal sikre nye resultater?
Netværket for Fremtidens Offentlige Ledelse samler ledere på tværs af fagsektorer, kommune, region og stat. Gennem kritisk debat, interessante oplæg og nytænkende eksempler udfordres medlemmerne på deres vanlige problemløsning. Den brede medlemskreds skaber rammen for erfaringsdeling på tværs og sikrer, at nye perspektiver opstår.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere offentlige ledere, der arbejder i spændingsfeltet mellem på én gang at håndtere en stor driftsorganisation og samtidig være i gang med at gentænke, hvordan og af hvem selvsamme drift overhovedet kan leveres i fremtiden. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i Aarhus. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Innovativ offentlig ledelse: Et oxymoron?
fredag den 19. juni 2026 - 09.15
OBS på OPS: Offentlig-privat samarbejde om fremtidens velfærd
fredag den 2. oktober 2026 - 09.15
Etisk ledelse: En Pandoras æske af hensyn og dilemmaer?
fredag den 27. november 2026 - 09.15
Hvad betyder governance i fremtiden?
fredag den 5. februar 2027 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
