Energi- og forsyningspolitisk netværk - Aarhus
Hvordan ser fremtiden på energi- og forsyningsområdet ud?
Hvad er de centrale politiske, økonomiske og tekniske forudsætninger for at fremme energi- og forsyningskilder, som understøtter både vækst og en bæredygtig omstilling? Og hvordan opnår man maksimal effektivitet uden at give køb på sektorens udviklingspotentiale? Netværket fokuserer på de store spørgsmål om fremtidens mål og udfordringer på området, og det debatterer konkrete løsninger på aktuelle problemstillinger.
Netværket samler aktører, som beskæftiger sig med energi- og forsyningspolitik fra forskellige vinkler og udfordrer medlemmer og oplægsholdere på at finde løsninger og skabe debat. Netværkets brede medlemskreds skaber rammen for nuancerede diskussioner og erfaringsudveksling. Netværket lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert netværksmøde, da det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere, der beskæftiger sig professionelt med energi- og forsyningsområdet. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i Aarhus. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Energipolitisk Topmøde
fredag den 29. november 2024 - 11.00
Mere grøn energi for pengene?
torsdag den 20. februar 2025 - 09.15
Turen går til: Esbjerg
mandag den 12. maj 2025 - 10.00
Fra stridigheder til samarbejde: kommunernes rolle i den grønne omstilling
fredag den 19. september 2025 - 09.15
Biomasse, bæredygtighed og balancegang
mandag den 8. december 2025 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.